Et trygt rum for forandring
Hos mig møder du et ufordømmende og trygt rum, hvor vi sammen undersøger det, der er svært.

Terapi og forældersparring
Jeg tilbyder online terapi til voksne og unge samt online rådgivning og sparring til forældre.
Terapi til voksne og unge
Til voksne eller unge, der kæmper med forskellige grader af angst, stress, depression, belastningsreaktioner, bekymringstendenser, OCD, omsorgstræthed, relationelle udfordringer, selvværd, selvtillid eller eksistentielle kriser.
Forældersparring
Når et barn eller en ung mistrives – uanset om det viser sig som angst, tristhed eller generel uro – påvirker det uundgåeligt hele familien. Som forælder kan man hurtigt føle sig magtesløs, meget bekymret og i tvivl om, hvordan man bedst støtter uden at overbelaste hverken barnet eller sig selv. Hvis du står med en problemstilling i relation til dit barn, som du ønsker hjælp til at håndtere på en ny måde, tilbyder jeg rådgivning og sparring i et fortroligt rum med konkrete redskaber til hverdagen.
- Forståelse for mekanismerne bag dit barns mistrivsel, angst, depression, tankemylder, OCD, vrede eller uro.
- Hjælp til at navigere i svære situationer og konflikter i hjemmet i relation til dit barn.
- Trygge strategier til, hvordan I som forældre støtter jeres barns trivsel og udvikling, samtidig med at I passer på jeres egne ressourcer.

Om Karina
Jeg er uddannet psykolog fra Aalborg Universitet i 2013 og har også den kliniske praksisuddannelse med mig i bagagen.
Privat bor jeg i Hjørring sammen med min bedre halvdel og vores tre børn.
Gennem mange år har jeg arbejdet tæt sammen med forældre og fagprofessionelle i bl.a. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning – både konsultativt og terapeutisk. Jeg har bl.a. været med til at hjælpe børn, unge og deres forældre, når et problem omkring et barn eller en ung er vokset sig for stort til, at man som forælder vil stå med det alene.
En af de vigtigste erfaringer, jeg har gjort mig som psykolog, er, at vi som mennesker ikke skal føle, at vi står alene, når noget i livet er svært, og at følelsesmæssige problemstillinger ofte vokser sig større, jo mere låg vi forsøger at lægge på dem.
I min psykologpraksis lægger jeg derfor vægt på, at du oplever plads til at få din historie og problemet fortalt. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at skabe tillidsmæssig grobund for, at det, du bærer rundt på af tanker, følelser og oplevelser, bliver mødt og håndteret med respekt og fortrolighed, og at du føler dig taget alvorligt.
Det trygge rum for forandring
I et terapiforløb arbejder vi i fællesskab på at få øje på de tanke- og handlemønstre, du bærer med dig – både dem, der hjælper dig, og dem, der i perioder spænder ben.
Jeg arbejder bl.a. ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang. I hverdagssprog betyder det, at vi ser på den tætte sammenhæng mellem det, du tænker, det, du føler, det, du mærker i kroppen, og den måde, du handler på. Vi bruger tid på at forstå, hvor dine mønstre stammer fra, men har samtidig et praktisk fokus på nutiden og på, hvad du konkret kan gøre anderledes her og nu for at få mere ro, en oplevelse af balance og måske mere overskud i hverdagen på den lange bane.
Sådan foregår det
Kontakt mig
Du sender en mail eller ringer.
Vi afklarer dit behov
Vi taler kort om, hvad du ønsker hjælp til.
Vi mødes online
Samtalen foregår i rolige og trygge rammer.